Gaver fra arbejdsgiver

En medarbejder kan som hovedregel kun modtage gaver og mindre personalegoder for op til 1.100 kr. (2014) om året uden at betale skat, men der er nogle særregler.

Arbejdsgiveren eller medarbejderen skal oplyse gavens værdi til SKAT

Kontantgaver og gavekort, der kan byttes til kontanter, er altid skattepligtige.

Arbejdsgiveren skal indberette gaven, hvis det er en kontantgave, eller hvis gavens værdi i sig selv overstiger 1.100 kr.

Medarbejderen skal oplyse beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiveren et år har givet flere gaver, hvis værdi tilsammen overstiger 1.100 kr. Beløbet skal lægges til lønindkomsten.

Arbejdsgiver kan trække udgiften fra

Arbejdsgiveren skal indberette beløbet som løn og kan trække hele udgiften fra som en driftsomkostning.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

En medarbejder kan få jubilæumsgaver på op til 8.000 kr. skattefrit ved 25, 35, 40, 45 og 50 års ansættelse i virksomheden, uden at det er skattepligtigt.

Medarbejdere i en virksomhed kan få skattefri jubilæumsgaver på op til 8.000 kr. skattefrit, hvis virksomheden har 25-årsjubilæum eller har bestået i et antal år deleligt med 25. Alle fuldtidsansatte skal have det samme beløb i jubilæumsgratiale, og deltidsansatte skal have en forholdsmæssig andel.

Arbejdsgiveren kan trække udgifterne fra som driftsomkostning.

Fratrædelsesgodtgørelse på op til 8.000 kr. er også skattefri.

Julegaver

Julegaver til en værdi på op til 800 kr.

Medarbejderen skal ikke betale skat, med mindre det er kontanter eller et gavekort, der kan ligestilles med kontanter.

Gavekort, der kan byttes til kontanter eller ikke er til en eller flere ting, der er udvalgt af arbejdsgiveren, ligestilles med kontanter. Julegaven tæller alligevel med som en del af de 1.100 kr. som udgør bagatelgrænsen.

Hvis julegaven har en værdi på 800 kr. og andre gaver har en værdi på for eksempel 400 kr., skal medarbejderen betale skat af de 400 kr.

Julegaver til en værdi mellem 800 kr. og 1.100 kr.

Gaven tæller med i de 1.100 kr.

Det betyder, at hvis julegaven har en værdi på over 800 kr., og medarbejderen samme år får andre gaver, så den samlede værdi er over 1.100 kr. skal medarbejderen betale skat af hele beløbet.

Julegaver til mere end 1.100 kr. er altid skattepligtige

Arbejdsgiveren skal opgive beløbet til skat som en del af lønnen, og kan trække hele udgiften fra som en driftsomkostning.

Lejlighedsgaver af sædvanligt omfang er skattefrie

Der er ingen faste grænser for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver større end, hvad der almindeligvis anses for passende, er dog fuldt skattepligtige. Er en lejlighedsgave af usædvanlig størrelse, skal medarbejderen betale skat.

Arbejdsgiveren kan trække gaver fra som en driftsomkostning.

Lejlighedsgaver er almindelige gaver, der markerer en privat mærkedag eksempelvis i forbindelse med fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup og lignende.

Ovenstående er hentet på skat.dk.

Hvad er revisionens holdning til gaver?

Revisorerne har forespurgt i Kirkeministeriet, om der kan gives nogle retningslinjer, der kan ageres efter, men det kan der desværre ikke. Det må derfor bero på en subjektiv vurdering om en gaves størrelse er passende eller ej.

Vi har stillet revisorerne nogle spørgsmål vedrørende gaver, og her er deres svar:

Giver man penge og gavekort til ikke ansatte, er det B-indkomst. Men hvad hvis man giver gaver? Hvor anser I at grænsen er - og er der forskel?

Naturalie gaver skal som udgangspunkt ikke beskattes såfremt de i øvrigt ligger indenfor skats regler.

Det kan være en foredragsholder, der får 2 fl. vin eller en blomst. - Det er vel ok, men hvis han får for 800 kr. , fordi det var nogle dyre flasker, er det så stadig ok?

Det er ok at give en foredragsholder 2 flasker vin eller blomster, der findes igen officielle grænser for prisen, men min opfattelse er at de 2 flasker prismæssigt bør ligge på niveau med en buket blomster, så prisen er nok i overkanten.

Det kan være en præst, der fylder 60 og får en cykel til 3.000 - eller et anden menighedsrådsmedlem.

Præsten der fylder år er ikke ansat af kirken, så den er ikke ok, her vil 2 flasker eller blomster være ok, ellers må man lave en privat indsamling blandt menighedsrådets medlemmer. Personer der er på lønningslisten må modtage lejlighedsgaver.

En formand der går af efter 25 år.. er vel ansat? - Men hvis han nu er uden honorar? - Og han får en smartbox på et weekendophold til 5.000 kr.

Formanden skal også være ansat for at den er ok.

Det kan være en gave til et sognebarns runde fødselsdag, der betænkes med en lagkage til 1.000 kr.

Et sognebarn må også kun være ok såfremt vi er nede i 2 flasker eller blomster, og jeg har forvaltningsmæssigt svært ved at se hvordan gaven fremmer det kirkelige liv.

Til ovenstående skal bemærkes, at når revisionen nævner, at det "fremmer det kirkelige liv", så skyldes det, at skatteregler er én ting - hvad man må bruge kirkeskattekroner til er noget andet.